Pleje af Anacardiaceae
Familie: Anacardiaceae (Cashew familien)
Anacardiaceae familien indeholder mange slægter, men kun de to Operculicarya og Pachycormus er udbredte som potteplanter. På dansk kaldes familien for Sumak familien - det er dog nok ikke det mest udbredte navn, da krydderiet sumak ikke er almindeligt kendt i Danmark.
Plante | Sol | Vand sommer | Vand vinter | Dvale | Jord | Udbredelse |
Operculicarya Borealis | max | max | min | vinter | blandet | Madagascar |
Operculicarya Decaryi | middel | middel | middel | - | blandet | Madagascar |
Operculicarya Pachypus | max | max | min | - | grus | Madagascar |
Pachycormus Discolor | max | middel | middel | sommer | lava | Californien |
De fire arter fra Anacardiaceae familien vi har skrevet pasningsvejledninger til på Caudiciform.com minder en del om hinanden i vækstform. De er alle tre knudrede og pachycaule minitræer der er nogle af de mest naturlige bonsaier man kan finde. Planterne kan også sagtens dyrkes i lave bonsaipotter.
De er alle fire meget glade for sol og vand i deres vækstperioder, men til gengæld vokser Pachycormus om vinteren og Operculicarya om sommeren. Vi har skrevet at Operculicarya Decaryi og Pachypus ikke går i dvale - men de har dog evnen til at smide bladene om vinteren ved lave temperaturer og vandmangel.
O.Pachypus bliver ikke så høj som de to andre arter og får derfor naturligt en mere flaske agtig form - det kan Decaryi og Pachycormus Discolor dog også opnå ved den rette dyrkning. Vil man i gang med dyrkning af Anacardiaceae træerne anbefaler vi at begynde med Operculicarya Decaryi da den vokser hurtigst og er ret hårdfør - og så er den lettest at få fat på.
En lille ca. et år gammel Operculicarya Decaryi - dens knoldede caudex er allerede begyndt at dannes i bunden af stammen. | |
Et større eksemplar af Operculicarya Decaryi ca. 50cm høj | |
Ca. 20cm høj Operculicarya Decaryi dyrket som bonsai, og med grenene tvunget vandret. | |
En Pachycormus Discolor frøplante til højre, og et ca. et år gammelt eksemplar omkring 20 cm høj. På eksemplaret til venstre kan man allerede se starten på caudex dannelsen. Pachycormus Discolor vokser naturligt i lavamateriale som Lavalit eller som her rød lava. |