Operculicarya Pachypus

Plante Sol  Vand sommer Vand vinter Dvale Jord Udbredelse
Operculicarya Pachypus max max min - grus Madagascar

 

Operculicarya Pachypus i Anacardiaceae familien (Sumak) minder en del om den meget mere almindelige Operculicarya Decaryi. Den tydeligste forskel er at O.Pachypus har en mere ballon agtig (Pachycaul) form end O.Decaryi. Bortset fra det er der ikke meget forskel i vækst og krav til forhold. De vokser begge ret langsomt, og findes i nogenlunde de samme områder i Madagascar.

Vi har for både O.Decaryi og Pachypus skrevet at de ikke går i dvale. Det gør de formodentligt i naturen, men de er opportunister - hvis vandingen fortsætter hen over vinteren, og de står et varmt nok sted, så fortsætter væksten. Som altid skal mængden af vand, varme og lys afstemmes. Vand og varme nytter ikke meget hvis planten ikke får lys nok. Det kan derfor være en fordel at sætte Operculicarya Pachypus - og Decaryi i dvale om vinteren - i Danmark. Dvale kræver minimal vanding - faktisk kan vanding helt udelades i flere måneder af gangen.

Vi skriver at Decaryi skal have middel sol og Pachypus max. Pachypus kan muligvis også trives et mindre solrigt sted so Decaryi, men for sikkerhedens skyld så find den solrigeste plads du har til den.

Om sommeren kan både O.Pachypus og Decaryi lide maksimum vand - men det er igen afhængigt af at de er plantet i gode vækstmedier med rigtig godt dræn - fx. pimpsten eller blandinger af lava og stenarter.

Operculicarya Pachypus er en naturlig bonsai, og kan dyrkes som sådan i lave skåle - hvilket understøtter bedre afvanding, men kræver hyppigere vanding om sommeren.