Stephania Erecta

Plante Sol  Vand sommer Vand vinter Dvale Jord Udbredelse
Stephania Erecta middel middel middel - spagnum Thailand

 

Familie: Menispermaceae (Månefrøfamilien)

Stephania Erecta med de næsten helt runde blade på lodrette tynde stængler stammer fra Thailand. Den behøver ikke specielt meget sol, men vandes regelmæssigt. Bliver bladene små og stænglerne lidt ranglede mangler din Stephania sol.

Stephania Erecta er løvfældende og vandes mindre end ellers efter den sætter løv om sommeren, ca hver fjortende dag. 

Vi skriver at Stephania Erecta ikke har en naturlig dvale periode. Det er dog muligt at den har, da den helt sikkert har en opportunistisk dvale egenskab. Typiske sælges Stephania erecta som ren knold - uden blade og rødder - altså i dvale. Får du caudex'en i denne tilstand, så placer den i en potte med fugtig - ikke drivvåd jord, og sæt den i en plastikpose for at hæve luftfugtigheden indtil den spirer.

Det er som de øvrige Stephaniaer ikke de letteste planter at dyrke. Planten kræver omkring de 25 grader Celcius stort set året rundt, uden direkte sol.

Planten bør dyrkes i almindelig muldjord med mange plantedele som spagnum, så jorden holder godt på fugten. Den vokser ikke til meget mere end 10cm i diameter, mens stænglerne kan blive op til 50cm høje. I naturen vokser S.Erectas caudex over jorden, som er ret usædvanligt for caudiciformerne.

 

Stephania Erecta til salg

 

Stephania Erecta er ikke særligt tilbøjelig til at rådne da den er vant til fugtige omgivelser fra naturens side. Der er dog flere pasningsvejledninger til Stephania Erecta, der anbefaler en mineralsk jord med en blanding af pimpsten. Er du i tvivl om du tør bruge ren spagnum, som planten vokser i naturligt, så brug en blanding af spagnum og pimpsten.

 

Stephania Erecta habitat