Sesamothamnus Rivae
Sesamothamnus Rivae i Pedaliaceae familien vokser i naturen i det østlige Afrika mellem Etiopien og Somalia, hvor planten kan blive et lille træ op til 5 meter højt.
Plante | Sol | Vand sommer | Vand vinter | Dvale | Jord | Habitat |
Sesamothamnus Rivae | max | middel | middel | - | blandet | øst Afrika |
Sesamothamnus Rivae får allerede tidligt en lille caudex med et barket caudiciformt udseende men med usædvanligt store blade. Når Sesamothamnus Rivae dyrkes som potteplante skal den holdes over de 12 grader, hvor væksten vil gå stort set i stå men planten er ikke løvfældende.
S.Rivae bør dyrkes i blandet jord med en del grus, og rigeligt med sol, og vand. Om vinteren vandes lidt mindre end om sommeren - afhængigt af hvor varmt den står.
Det er en charmerende stueplante men hvis den skal vokse sig bare nogenlunde stor skal den have meget sol og varme. Sesamothamnus Rivae er i familie med Uncarina og Pterodiscus, og hvis du har dyrket disse to slægter før, så minder Sesamothamnus Rivae mest om Pterodiscus.