Raphionacme procumbens

Plante Sol  Vand sommer Vand vinter Dvale Jord Udbredelse
Raphionacme Procumbens middel middel - vinter blandet Sydafrika

 

R.Procumbens i Asclepiadaceae familien er en stor underjordisk caudex i dens naturlige habitat i Sydafrika, hvor den om sommeren sender 40-50cm lange procumbente (vokser langs jorden uden at sende rødder ud fra stænglerne) stængler.

Den vokser i en veldrænet men rig jord, så bland noget mineralsk materiale - grus, pimpsten eller andet med noget kaktusjord uden større plantedele.

Raphionacme Procumbens får i sagens natur ikke sol på caudexen i naturen, så hold så vidt muligt knolden ude af solen, og når stænglerne skyder om foråret, så forsøg at give dem mulighed for at nå noget direkte sol. Stil hellere planten i skygge eller let skygge end direkte i solen.

Planten er løvfældende om efteråret, og skal ikke vandes ca. oktober til april, men man kan godt fugte jorden en smule - gerne lidt væk fra caudexen. I vækstperioden kan den vandes en del - en gang om ugen eller lignende. Planten blomstrer i vækstperioden, og gødes i samme.