Petopentia Natalensis
Sol | Vand sommer | Vand vinter | Dvale | Jord | Udbredelse |
middel | middel | - | vinter | spagnum | Sydafrika |
Familie: Asclepiadaceae
Petopentia Natalensis i Asclepiadaceae familien vokser i naturen som navnet antyder i og omkring KwaZulu-Natal provinsen i Sydafrika. Planten er en lian, der kan få op til 15 meter lange stængler, og en stor - op til 50cm i diameter stor knold.
Petopentia Natalensis findes ofte i handelen som Fockea Natalensis - det må formodes at være ukorrekt.
Knolddelen vokser som en af de få caudiciformer typisk over jorden (epigeal), og er altså ikke så sart overfor sollys, som mange andre caudiciform knolde. Det er en fremragende stueplante, der både er hårdfør overfor kulde og varme. Den P.Natalensis kan dog være tilbøjelig til at få spindemider, men smider relativt hurtigt bladene for at slippe af med dem. Det virker også som om det kan blive for varmt for Petopentia Natalensis - et stort eksemplar fik blød caudex at direkte sollys og varme over 40 grader hos os. De vokser strålende udenfor i Danmark om sommeren, og vokser meget hurtigt hvis de samtidig står fugtigt.
Bladene er meget karakteristiske blanke og mørkegrønne på overfladen, og smukke røde på underfladen.
Plant P.Natalensis i ca. 50/50 organisk/mineralsk jord, gerne med større plantedele som kan holde på vandet så som spagnum.
Planten går i dvale om vinteren, men kan godt vandes en smule ca. en gang om måneden. Om sommeren vandes der regelmæssigt, men lad gerne jorden tørre ud mellem vandinger.
Planten kan vokse i næste alle placeringer, men mere lys giver højere vækst om sommeren. Om vinteren kan de stå i fuld mørke da de ikke vokser. Gødes med vandinger i sommerhalvåret.