Pelargonium Triste

Geraniaceae Pelargonium Triste vokser vildt i det vestlige Sydafrika. Herfra kom den efter sigende som den første Pelargonie til Europa og blev en udbredt stueplante.

 Pelargonium Triste habitat

Da Pelargonium Triste kom til Europa blev den fejlagtigt beskrevet som værende fra Indien, da skibet der bragte de første eksemplarer til Europa kom herfra, og bare havde gjort holdt i Cape Town i Sydafrika. Derfor fik den navnet "Indicus Nocto Odorato".

Nocto Odorato betyder natduftende da dens hvide - svagt gule, rosa og brune blomster kun dufter om natten.

Planten er en af de mest interessante Pelargonier der i naturen er ret uanselig. Dens ret store caudex er i naturen underjordisk, hvorfra alle bladene vokser fra een tynd stamme.

Pelargonium Triste

I det vestlige Sydafrikas varme og tørre sommer går Pelargonium Triste i dvale, og alle bladene visner, og tilbage er kun den underjordiske træagtige caudex.

Planten kan formeres forholdsvist nemt fra frø og ved at dele de underjordiske knolde der er forbundet via plantens rodnet. I naturen kan mange planter være forbundet på denne måde under jorden.

Selvom planten i naturen vokser i et varmt og solrigt klima virker den ikke ekstremt solkrævende. På de græsenge hvor Triste trives i naturen kan den dog også få en del skygge fra de græsser der vokser imellem dens åbne blade.

Samtidig har flere foreslået at de enormt behårede blade netop har de mange hår for at danne maksimal "lokal" skygge.

Pelargonium Triste er med tiden blevet uhyre svær at få fat i. Når den endelig sælges er det typisk i dvale tilstand som tør knold. Knolden kan blive op til 20cm i diameter og danne mærkelige og interessante former.

Planter man planten fra denne tilstand kan man vælge om man vil hæve caudexen over jorden og dermed udstille denne imponerende del af planten - men husk at det ikke er plantens naturlige tilstand.