Pelargonium Triste

Familie: Geraniaceae

Geraniaceae Pelargonium Triste vokser vildt i det vestlige Sydafrika. Herfra kom den efter sigende som den første Pelargonie til Europa og blev en udbredt stueplante.

 Jord til sukkulente Pelargonier

IGG har en vejledning til jordblanding til de sukkulente Pelargonie arter som du kan se opskriften på her.

50% pimpsten

40% lerjord

10% organisk materiale

Lerjorden er almindelig i det meste af Danmark og består af ca. 20% ler, 40% silt og 40% sand. Det præcise forhold er ikke så vigtig - silt består også af ler bare de mindste (støvede) dele.

Hvis du graver lerjorden op i haven eller lignende, så grav den op når jorden er tør, eller tør den efter opgravning. Plantedele som blade og træstykker og rødder fjernes. Større sten fjernes også.

Pimpsten er pimpsten og størrelsen er ikke så vigtig - brug eventuelt en mellemstørrelse på 4-8mm.

Det organiske materiale kan du skaffe fra kaktusjord eller almindelig pottemuld. Hvis du bruger pottemuld, så fjern alle de større plantedele - totterne. Hvis du bruger kaktusjord - f.eks den vi sælger på Caudiciform.com så husk at den indeholder lidt sten og sand og du kan derfor godt bruge lidt mere end de 10%.

Fremgangsmåde:

Den nederste femtedel af potten eller bakken fyldes med pimpsten, derefter 3/5 dele af ovenstående blanding, og den øverste femtedel fyldes med halv pimpsten, halv ler. 

 

 

 Da Pelargonium Triste kom til Europa blev den fejlagtigt beskrevet som værende fra Indien, da skibet der bragte de første eksemplarer til Europa kom herfra, og bare havde gjort holdt i Cape Town i Sydafrika. Derfor fik den navnet "Indicus Nocto Odorato".

Nocto Odorato betyder natduftende da dens hvide - svagt gule, rosa og brune blomster kun dufter om natten.

Planten er en af de mest interessante Pelargonier der i naturen er ret uanselig. Dens ret store caudex er i naturen underjordisk, hvorfra alle bladene vokser fra een tynd stamme.

I det vestlige Sydafrikas varme og tørre sommer går Pelargonium Triste i dvale, og alle bladene visner, og tilbage er kun den underjordiske træagtige caudex.

Planten kan formeres forholdsvist nemt fra frø og ved at dele de underjordiske knolde der er forbundet via plantens rodnet. I naturen kan mange planter være forbundet på denne måde under jorden.

Selvom planten i naturen vokser i et varmt og solrigt klima virker den ikke ekstremt solkrævende. På de græsenge hvor Triste trives i naturen kan den dog også få en del skygge fra de græsser der vokser imellem dens åbne blade.

Samtidig har flere foreslået at de enormt behårede blade netop har de mange hår for at danne maksimal "lokal" skygge.

Pelargonium Triste er med tiden blevet uhyre svær at få fat i. Når den endelig sælges er det typisk i dvale tilstand som tør knold. Knolden kan blive op til 20cm i diameter og danne mærkelige og interessante former.

Planter man planten fra denne tilstand kan man vælge om man vil hæve caudexen over jorden og dermed udstille denne imponerende del af planten - men husk at det ikke er plantens naturlige tilstand.

Pelargonium Triste habitat