Pelargonium Carnosum

 

Plante Sol  Vand sommer Vand vinter Dvale Jord Udbredelse
Pelargonium Carnosum middel - middel sommer blandet Sydafrika

 

Pelargonium Carnosum i Ortidia ordenen er en af de mest sukkulente Pelargonier. Som de fleste af de øvrige Sydafrikanske Pelargonier er Pelargonium Carnosum en vintervokser, og går i dvale om sommeren, hvor det er meget varmt og tørt i den vestlige del af Sydafrika.

Om vinteren vandes der regelmæssigt, og faktisk en del ca. hvad der svarer til 10 cm om måneden, så en god sjat en gang om ugen. der gødes også regelmæssigt i denne periode.

I princippet vokser Pelargonium Carnosum i direkte sol, men faktorer som høje græsser og støv begrænser solindtaget, så hvad der svarer til middel - eller indirekte lys er passende. Direkte lys fungerer også fint, men så skal man eventuelt vande lidt ekstra.

Pelargonium Carnosum kan blive relativt stor, og nå en lille busk størrelse på op til ca. 50cm. Planten blomstrer om foråret og også ind i sommeren, hvor bladene smides, hvis vanding fortsættes en smule. Blomsterne er hvide med rødlige tegninger.

Pelargonium Carnosum kan som alle andre Pelargonier selvbestøves, og man kan nemt tage stiklinger af grene.

Nedenfor kan du se en anbefaling til jordblanding, der passer til Otidiaerne.

 Jord til sukkulente Pelargonier

IGG har en vejledning til jordblanding til de sukkulente Pelargonie arter som du kan se opskriften på her.

50% pimpsten

40% lerjord

10% organisk materiale

Lerjorden er almindelig i det meste af Danmark og består af ca. 20% ler, 40% silt og 40% sand. Det præcise forhold er ikke så vigtig - silt består også af ler bare de mindste (støvede) dele.

Hvis du graver lerjorden op i haven eller lignende, så grav den op når jorden er tør, eller tør den efter opgravning. Plantedele som blade og træstykker og rødder fjernes. Større sten fjernes også.

Pimpsten er pimpsten og størrelsen er ikke så vigtig - brug eventuelt en mellemstørrelse på 4-8mm.

Det organiske materiale kan du skaffe fra kaktusjord eller almindelig pottemuld. Hvis du bruger pottemuld, så fjern alle de større plantedele - totterne. Hvis du bruger kaktusjord - f.eks den vi sælger på Caudiciform.com så husk at den indeholder lidt sten og sand og du kan derfor godt bruge lidt mere end de 10%.

Fremgangsmåde:

Den nederste femtedel af potten eller bakken fyldes med pimpsten, derefter 3/5 dele af ovenstående blanding, og den øverste femtedel fyldes med halv pimpsten, halv ler. 

 

 

 

Pelargonium Carnosum habitat