Jatropha Berlandieri

Sol  Vand sommer Vand vinter Dvale Jord Udbredelse
middel middel min vinter blandet Mexico

 

Jatropha Berlandieri eller Jatropha Cathartica, som den officielt hedder nu i Euphorbiaceae familien stammer fra det nord-østlige Mexico og sydlige Texas i USA.

Planten er er rigtig god kulturplante, der er nem at dyrke i vindueskarmen. Den dyrkes i en blandet jord med både mineralsk og organisk materiale, hvor god afvanding i materialet sikres.

I vækstperioden i sommerhalvåret vandes der regelmæssigt men moderat således at jorden tørrer ud mellem vandingerne. Der vandes slet ikke eller meget beskeden om vinteren, hvor planten smider løvet. Pas som altid på med at kombinere kølig luft og fugt, der resulterer i råd i knold og rødder.

Gød moderat i vækstperioden om sommeren, og slet ikke om vinteren, hvor der ikke forekommer vækst.

Planten elsker sol, men kan også dyrkes i let skygge - særligt omkring knolden, der i naturen vokser under jorden.

 

Jathropa Cathartica habitat