Ipomoea Batatas
Familie | Convolvulaceae |
Sol | Middel |
Vand sommer | Max |
Vand vinter | - |
Dvale | Vinter |
Jord | Spagnum |
Habitat | Mexico |
Ipomoea Batatas er helt lig med søde kartofler - men er faktisk slet ikke i familie med alm indelige kartofler, men dog spiselige - ligesom i øvrigt mange andre caudiciformer er det.
Ipomoea Batatas stammer oprindeligt fra Mexico, men har formodentlig spredt sig til store dele af mellemamerika - og andre steder, da de dyrkes som grøntsag.
Planten kan dyrkes i halvskygge til direkte sol, og vandes rigeligt - flere gange om ugen i vækstperioden om sommeren, hvor jorden holdes fugtig.
Når Ipomoea Batatas smider bladene i om efteråret overvintres den tørt enten i jord eller taget ud af jorden og lagt i en kasse, hvor den slet ikke vandes før den skyder igen.
Ipomoea Batatas gødes regelmæssigt i vækstperioden, og kan dyrkes i blandet jord til ren spagnum. I ren spagnum kan man nøjes med lidt mindre gødning ca. en gang om måneden. Hvis Ipomoea Batatas dyrkes i ren spagnum er det lidt lettere at holde jorden fugtig.
Planten kan blive en relativt stor caudex op til 15-20 cm i diameter, og får meget lange rangler, fyldt med de smukke hjerteformede mørkrøde blade.