OBS - Alle bestillinger lagt mellem 1-28 februar afsendes sidste uge i februar

Fockea Multiflora

Familie: Apocynaceae

Plante Fockea Multiflora
Sol Max
Vand sommer Middel
Vand vinter Min
Dvale Vinter
Jord Blandet
Habitat Namibia-Tanzania

 

Fockea Multiflora vokser i naturen i en stort område fra Namibia i sydvest Afrika til Mozambique på Afrikas østside og op til Tanzania i nord. Det er den anden mest udbredte Fockea art.

Planten er egentlig en tropisk lian, men i potte ligner den en ret klassisk caudiciform med opsvulmet nedre stamme, og store grønne blade, der vokser fra korte grene. Fordi den naturligt vokser som lian, kan den i naturen blive op til 15 meter høj, eller lang hvis den vokser langs jorden.

Fockea Multiflora er en ret almindelig Caudex plante i handelen, dels fordi den er nem at dyrke, men også fordi den tidligt har et helt naturligt bonsai look, med en lav tyk stamme og de lidt forvoksede blade. 

Fockea Multiflora kan dyrkes i ren spagnum for vækstoptimering, men i naturen vokser den i mere blandet jord, der indeholder en del jord, grus og lidt sand.

Planten behøver ikke direkte sollys, men naturligt vokser den meget eksponeret, og søger mod lyset naturligt.

Vandes meget om sommeren, og meget lidt når Fockea Multiflora har smidt sine blade for vinteren.