dvale og opbevaring af planter i dvale
Dvale - eller dormancy som det hedder på engelsk er et kompliceret emne, og meget af den litteratur, der findes om emnet, er sværttilgængeligt. Videre handler den meste litteratur om emnet om plantefrø, da de nok er det bedste eksempel på dvale.
Meget forenklet findes der to typer af dvale; prediktiv og reaktiv dvale. Den første slags findes i planter som går i dvale før vækstbetingelserne ændrer sig til de vilkår, der gør at planten har en fordel ud af at være i dvaletilstand. Reaktiv dvale gælder for planter der går i dvale efter vækstbetingelserne har ændret sig. Reaktiv dvale kaldes også eksogen dvale, da det er eksterne vilkår, der får planten til at reagere ved at gå i dvale.
Reaktiv eller eksogen dvale kan også forstås som at en plante er opportunistisk. Det betyder at den ikke nødvendigvis gå i dvale, hvis den f.eks står i en konstant lun stuetemperatur.
Vækstbetingelser, der kan fremprovokere dvale gælder temperatur, nedbør og lysmængde. Præcist hvilke vilkår der styrer dvale/vækst i den enkelte planteart, det er der ikke mange der ved præcist. Hvis man tænker over det, er det ret utroligt at en lille plante kan måle lys varme og mængden af vand, for det betyder at de f.eks kan "tælle" og "huske".
Dvale betyder at en plante stopper sin blad og stængelvækst. Men det betyder ikke at rodvæksten og knold og barkvækst stopper. Typisk smider planten blade og stængler, når den går i dvale.
Langt de fleste planter går i dvale om vinteren, fordi det bliver for koldt for planten, men masser af planter går i dvale om sommeren, for at undgå væsketab i varmen.
Planter der går i dvale om sommeren kaldes vintervoksere. De omfatter bl.a. de fleste Othonnaer og Pelargonier fra Sydafrika.