Dioscorea Elephantipes

Sol  Vand sommer Vand vinter Dvale Jord Udbredelse
middel middel middel varierer blandet Sydafrika

 

Dioscorea Elephantipes - på dansk nogle gange "Elefantfod" er en ud af ca 20 forskellige arter af Dioscoreaceae Dioscorea, som alle har de karakteristiske store knolde, og store grønne blade. Elephantipes er ikke en nytteplante som mange af de andre Dioscorea arter - også mere almindeligt kendt som yams - den asiatiske pendant til kartoffel.

Elephantipes - eller Elefantfod - har nok den flotteste knold af dem alle, og en af de største. Knolden kan blive op til tre meter i diameter. I naturen i det østlige Sydafrika vokser knolden under eller delvist under jorden. Man kan med fordel efterligne det så vidt muligt ved ikke at stille knolden i solen, men lade rankerne få lys. De lange ranker kan blive enormt lange måske op til 10 meter på store planter.

Bladdelene af planten kan tåle masser af lys, men jeg har set eksemplarer vokse strålende i meget mørke lokaler.

D.Elephantipes går i dvale men uregelmæssigt. Undgå at vande planten overhovedet når den er i dvale, og vand middel - måske ugentligt når den spirer, og bland gødning i vandet en gang om måneden.

Jeg har haft et lille eksemplar på et par cm i diameter, der var i dvale hele sit andet år - så lad være med at smide dem ud lige med det samme.

Jorden skal være veldrænet men med en rig blanding af lidt muld.

Ofte sælges Dioscorea i dvale tilstand, stort set uden rødder, som ren caudex i samme stil som Stephania. Det er næste umuligt at sige om sådan en caudex er i live eller ej. Placer knolden på overfladen af jorden og vent på spirer i toppen af knolden før der vandes første gang.

 

Dioscorea Elephantipes habitat