Dioscorea Bulbifera


Familie Dioscoreceae
Sol middel
Vand sommer middel
Vand vinter -
Dvale vinter
Jord Spagnum
Habitat Afrika, Asien, Australien

 

Dioscorea Bulbifera er en spøjs Dioscorea, der danner knolde på stænglerne over jorden - og kaldes derfor også for luftkartoffel. Disse meget varierende knolde kan spises, men Dioscorea Bulbifera dyrkes faktisk mest for sin underjordiske knold.

Dioscorea Bulbifera stammer oprindeligt fra Afrika, men findes nu vildt i de fleste tropiske og subtropiske egne af verden, og opfattes mange steder som invasiv.

Plantens caudex er ikke det mest attraktive af Dioscoreaerne men plantens blade er meget attraktive, og minder en del om Dioscorea Mexicanas store hjerteformed og markerede blade.

Som de fleste andre Dioscoreaer - der findes over 600 forskellige arter - er Dioscorea Bulbifera en meget nem plante, der nok oftest dræbes af overpasning og for meget vand. I naturen vokser caudex under jorden, og skyder lange stængler ud herfra. Hvis planten dyrkes sådan vil det være svært at dræbe dem - de kan endda tåle en smule frost, selvom det oprindeligt er en tropisk plante. Stil planten så direkte lys kun nåes af stængler og blade, og vand ca. en gang om ugen i vækstperioden, og slet ikke om vinteren. Gødes regelmæssigt - ca. hver 2-3 uge i vækstperioden.