Dendrosicyos Socotranus

Sol max
Vand sommer max
Vand vinter min
Dvale vinter
Jord grus
Habitat Socotra - Yemen

 

Dendrosicyos Socotranus - eller Socotrana er en meget eftertragtet caudiciform pga. størrelsen - den kan blive meget stor op til 5-6meter, og pga. den meget attraktive og særprægede vækstform med en kompakt opsvulmet stamme og det tætte, lave bladdække.

Dendrosicyos Socotranus går for at være en let stueplante, men at den er så relativt svær af få fat på og er populær handler nok om at den faktisk er lidt besværlig når det handler om råd - vand og kulde dræber Dendrosicyos Socotranus ret nemt.

Planten vokser på øen Socotra i Yemen og i Oman, der begge har periodevise kraftige monsun agtige regnfald om sommeren, der også er Dendrosicyos Socotranus' vækstperiode. Omvendt skal planten slet ikke vandes om vinteren, hvor den alligevel holdes over 12 graders varme.

Det er en lyskrævende plante, der også elsker varme så direkte i det sydvendte vindue med den! Vi  har haft en Dendrosicyos ved stuetemperatur, som blev ved med at få gule blade, og så sætte nye blade efterfølgende. Da den blev flyttet til et 25 graders væksthus begyndte den at vokse hurtigt, og ikke smide blade.

Dendrosicyos Socotranus vokser i naturen i kalksten, men enhver grustype vil virke fint, og kan blandes med lidt sand og en smule organisk materiale.