Cyphostemma Cirrhozum

Pante Cyphostemma Cirrhozum (Sandersonii)
Familie Vitaceae (Vin familien)
Sol Middel
Vand sommer Middel
Vand vinter Min
Dvale Vinter
Jord Blandet
Udbredelse Sydlige Afrika

 

Cyphostemma Cirrhozum har tidligere været adskilt fra Cyphostemma Sandersonni, men er nu klassificeret som samme art. Cyphostemma Cirrhozum er udbredt i store dele af det sydlige Afrika, hvor den vokser i mellem klipper.

Det er en enormt ornamental plante, som burde være meget mere udbredt, da den samtidig er nem at holde. Cyphostemma Cirrhozum går i dvale om vinteren, og det kan være en hindring for nogle, da planten i den periode ser ret afpillet ud.

Planten er en ret klassisk vin, der danner en ret tyk caudex allerede tidligt i sin vækst, og som mange andre vin planter kan de store, behårede blade skifte mellem mørk rød og grøn.

Cyphostemma Cirrhozum kræver ikke meget sol, men vil med den rette placering lade rankerne vokse mod lyset, mens caudex kan holdes i skygge. Vand Cyphostemma Cirrhozum rigeligt i vækstperioden, jo varmere det er, des mere bør den vandes. Bladene hænger hurtigt ved undervanding, så den er ret kommunikativ om hvornår den skal vandes. Gødes regelmæssigt i vækstperioden - ca. hver fjortende dag.

Cyphostemma Cirrhozum går i dvale om vinteren hvor den stort set ikke vandes, eller vandes minimalt. Hvis du vander planten i dvale, så vand i kanten af beholderen, så caudex holdes tør. Efter sigende er Cyphostemma Cirrhozum tilbøjelig til råd ved vanding i dvaleperioden. Når Cyphostemma Cirrhozum er i dvale smider den ikke altid kun bladene, men også nogle af stænglerne.