Bowiea Volubilis

Familie: Hyacinthaceae

Bowiea Volubilis er et løg i Hyacinthaceae familien, som vokser i en stor del af det sydlige og østlige Afrika.

Sol  Vand sommer Vand vinter Dvale Jord Udbredelse
middel middel middel - spagnum syd og øst Afrika

 

 

Først og fremmest er Bowiea Volubilis ekstremt giftig, så brug handsker eller vask dine fingre grundigt efter håndtering af planten, ligegyldigt om du har rørt ved knold, stængler (blade), blomster eller rødder.

Bowiea Volubilis er ikke en egentlig caudiciform, men ældre eksempler får en træ agtig overflade så de godt kan minde om små klumper af træ.

Bowiea Volubilis dyrkes i næringsrig spagnum gerne med lidt sten eller grus blandet i. Planten går ikke i regelmæssige dvale, men fælder trods det sit løv ind i mellem, hvor vandingen skal minimeres. Det virker som om den typisk smider sit løv i Danmark henover vinteren, men ikke helt konsekvent.

Den tåler fint direkte sol, men kan godt stå i et mørkere hjørne. Vi har på Caudiciform hørt erfaringer med at stille B.Volubilis udenfor om sommeren - også selvom det giver dem lidt rigeligt vand.

Planten kan bliver utroligt gammel, og knolden op til 25cm i diameter. Stænglerne - som egentlig er plantens blade kan blive nærmest endeløse, og den blomstrer livligt med et utal af små gullige blomster.

Kan nogenlunde nemt dyrkes fra frø - men så skal man have noget tålmodighed med at se dem større end et par cm.

Køb Bowiea Volubilis på Caudiciform.com 

Køb Bowiea Volubilis

 

Det meget store område af det sydlige Afrika Bowiea Volubilis vokser i er et udtryk for hvor tilpasningsdygtig planten er i naturen.

Bowiea Volubilis habitat