Alluadia Procera

Familie: Didiereaceae

Navn Alluadia Procera
Sol Max
Vand sommer Min
Vand vinter -
Dvale Vinter
Jord Grus
Habitat Syd-vest Madagascar

 

Alluadia Procera er en hårdfør plante, der kan tåle de mest ekstreme forhold, i det aller syd-vestlige Madagascar, hvor det ofte kun regner een gang om året, eller slet ikke.

Planten er ikke en Caudiciform, men vi dyrker dem alligevel fordi de er så imponerende og sære. Alluadia Procera har ikke en bestemt vækstform, men kan både blive enorme planter op til 18 meter høje, vokse som lave buske, eller som enkeltstående "stængler". Bladene dukker først frem - direkte fra stammen, når det er blevet meget varmt, og den smider dem igen så snart, at det bliver køligere. Om vinteren står Alluadia med bar "stamme" fyldt med torne.

Alluadia Procera er endemisk i Madagascar, det er hele slægten, og faktisk også hele familien Didiereaceae.

Alluadia Procera skal have maksimal sol, og ikke meget vand - men dog nogle gange over sommeren, når de står i potter, og ikke har adgang til vand dybere fra over længere tid.

Om vinteren, når Alluadia Procera er i dvale, og har smidt alle blade skal den slet ikke vandes, men stadig står ved omkring 15-20 grader. Man skal kun gøde Alluadia Procera minimalt om sommeren. Planten bør dyrkes i ren mineralsk materiale, så som pimpsten eller grus iblandet lidt sand.

Alluadia Procera i vækst

Alluadia Procera i dvale