Adenium Obesum

Plante Sol  Vand sommer Vand vinter Dvale Jord Udbredelse
Adenium Obesum
max
middel minimum - blandet Afrika

 

Adenium Obesum i Apocynaceae familien er hjemmehørende i store dele af det nordlige Afrika. Det er måske den allermest udbredte caudiciform overhovedet. Det kan skyldes at den vokser relativt hurtigt og er nem at holde. På dansk kaldes Adenium Obesum - og generelt de forskellige Adenium arter for ørkenrose.

Adenium Obesum kan nemlig tåle ret meget vand og også masser af tørke. Den elsker sol men kan også tåle lidt skygge osv.

I naturen kan A.Obesum blive et lille træ op til 5 meter højt og 1 meter bredt. Typiske dyrkes den i kultur som en bonsai eller med delvise begrænsninger som fx. pottestørrelse, der kan holde væksten tilbage.

Plantens saft er giftig.

I perioder hvor den ikke får vand smider den bladene. Det er ikke nødvendigvis om vinteren i naturen i Afrika, men det er praktisk i fx. Danmark, da den i denne periode ikke kan få synderligt meget sol. Vi har skrevet at den skal have minimum vand om vinteren, men man kan faktisk undlade helt at vande planten hvis den har smidt alle bladene. Har man til gengæld adgang til at stille planten under vækstlys et varmt sted om vinteren, så kan vandingen fortsættes.

Planten bør plantes i en relativt stenet jord men en smule spagnum og eventuelt lidt sand. Gød den regelmæssigt i vækstperioden hvor den vandes.

 

Adenium Obesum habitat