Adenia Stylosa
Familie: Passifloraceae
Navn | Adenia Stylosa |
Sol | Middel |
Vand sommer | Middel |
Vand vinter | Min |
Dvale | Vinter |
Jord | Blandet |
Habitat | Nordlige Madagascar |
Adenia Stylosa er en eftertragtet klassisk caudiciform med opsvulmet nedre stamme, øvre rødder, og meget smukke store, røde hjerteformede til tre-takkede blade.
Som ung plante har Adenia Stylosa ikke tendens til caudex dannelse, men danner med tiden den nedre stamme opsvulmen. Caudex er gråligt/grønlig og meget knopret som hos fx. Cephalopentandra Eccirhoza.
Adenia Stylosa kan sikkert klare sig i en ren til overvejende mineralsk jord, men blad lidt kaktusjord i for vækstens skyld.
Planten vokser i naturen i det nordlige Madagascar på et relativt lille område omkring Ankarana national parken. Den vokser i mellem eller på klipper i de udbredte tørre løvfældende skove i Madagascar.
Adenia Stylosa kan pga. dens oprindelse sikkert klare sig med meget lidt lys, og om alle omstædnigheder med caudex i skygge. Den bør vandes rigeligt i vækstperioden, og næsten ikke i dvaleperioden, når den har smidt bladene. Gødes regelmæssigt i vækstperioden ca. hver anden til tredje uge.