Adansonia Rubrostipa (Fony Baobab)

Familie Malvaceae
Sol Max
Vand sommer Middel
Vand vinter -
Dvale Vinter
Jord Blandet
Habitat Madagascar - Vest

 

Adansonia Rubrostipa - eller Fony Baobab som den normalt kaldes er den mindste af de 9 Baobab arter. Adansonia Rubrostipa vokser vildt i det vestlige Madagascar i områder med f.eks. mange Cyphostemmaer og Uncarinaer i de tørre torneskove som de kaldes. Træet bliver ikke meget over 5 meter højt, men har den sammen karakteristiske flaskform som mange af de andre Baobab'er.

Alle Baobab'erne elsker sol og for det meste også varme. Uafhængigt af nedbørsmængderne i deres respektive habitater tyder det også på at de i vækstperioderne april - november er meget glade for store mængder vand, men de er ikke afhængige af det. Vi vander en gang om ugen i vækstperioden, og stort set ikke om vinteren, hvor de er i dvale. De fleste planter i dvale overvintrer vi i papkasser i et kælderrum, hvor der er en ret stabil temperatur omkring 10-15 grader, og slet ingen vand.

Lidt det samme med jorden kan man sige. Baobab kan godt dyrkes i ren spagnum, men de kan også dyrkes i ren pimpsten. En blanding med overvægt til pimpsten eller andet minerals materiale er rimelig.

Fony Baobab kan kendes på bladene der har små takker (eller tænder som det kaldes) hvilket ingen af de andre Baobab arter har, og så er barken rød mod den normale grå og grå/brune.